“So we came together in strength and solidarity and unity with the largest strike authorization vote in our union’s history. And we made the hard decision that we tell you as we stand before you today.”
Fran Drescher
Foto: Christopher Lundgren Thomsen
Den retoriske situation:
Få dage før folketingsvalget i 2022, samledes 30.000 mennesker foran Christiansborgs slotsplads til Folkets klimamarch. Valget blev omtalt i medierne som Danmarks andet klimavalg, og under valgkampen blev der udover klima også diskuteret biodiversitetskrisen og landbrugets rolle i denne. Kritikken lød, at den forudgående Co2-afgift ikke omfattede landbruget, og at der ikke var politisk vilje til den grønne omstilling på det område.
Før marchen blev der holdt taler og en af disse var Nanna Thomsens. Hun er faglært økologisk jordbruger og forvalter ved Lerbjergård, Andelsgaarde. Hun er ikke en kendt person i offentligheden, men hendes adkomst og etos understøttes af hendes faglighed.
Afgørende for den situation, talen holdes i, er det foranstående valg. Publikum er til stede som en vigtig aktør, idet de kort tid efter kan handle med deres stemme.
Hvorfor er denne tale interessant?
Talen bliver afholdt ved en klimamarch, og derfor vil størstedelen af publikum være af samme overbevisning som Nanna Thomsen (eller villige til at imødekomme hendes position i større eller mindre grad). Der er netop enighed om, at der er klimakrise, og at der bør handles på den. Dette betyder, at Thomsen ikke behøver at fokusere særligt meget på at overbevise publikum om, hvorvidt der er et problem, men i stedet kan fokusere talen på at overtale dem til handling. Det er efter vores mening interessant ved talen, da hun lægger op til meget konkret handling.
Derudover er der ikke særligt stor vægt på politikerne og deres manglende handling, som man typisk vil se ved klimademonstrationer. Ofte vil der være en vrede rettet mod magthavere og et råb om handling. I stedet bærer talen i høj grad præg af konkrete løsningsforslag og en appel til, at eksisterende løsningsmuligheder som andelsgårde skal udbredes endnu mere. Dermed ikke sagt, at der overhovedet ikke er en kritik af politikerne, men det er ikke dominerende for talens budskab. Det kommer til udtryk ved det gennemgående “vi” i talen: “Vi skal tage ejerskabet over jorden tilbage”
Kære alle sammen!
Jeg hedder Nanna. Jeg er faglært økologisk jordbruger, og jeg forvalter et lille regenerativt jordbrug i Melby i Nordsjælland. Hvor er det bare fuldstændig fantastisk at se jer allesammen i dag. Tusind tak, fordi I på vegne af alle dem, som ikke har en stemme på tirsdag, råber højt i dag.
Vi er mange her i dag, som har stærke og valide holdninger til, hvad dansk landbrug skal være. For mig udspringer landbrugets mange udfordringer i, at landbruget simpelthen ikke er demokratisk.
Dansk landbrug fylder over halvdelen af vores land, men det er mindre end 1 procent af den danske befolkning, som har noget at skulle have sagt i dansk landbrug. Rent faktisk er det sådan, at 62% af vores land ejet af 0,6% af befolkningen. Det betyder, at 0,6% af Danmarks befolkning har den primære magt over vores drikkevand, vores, fødevarekvalitet, vores fødevaresikkerhed og natur. Prøv lige at lade det sive ind engang: 0,6 % af befolkningen har magten over vores drikkevand, vores fødevaresikkerhed og natur
Og hvorfor er det et problem? Det er et problem, fordi de 0,6% af befolkningen har en massiv gæld og skal drive en forretning med vores allesammens land som middel. Når man er presset på økonomien, så tager man sjældent hensyn til elementer, som ikke giver en økonomisk omsætning her og nu. Og oet er klart, for jeg kan ikke betale min husleje med viber, vådområder eller frugtbar jord. Vi har indrettet et samfund, hvor det ikke kan betale sig at passe godt på vores drikkevand, vores natur og fødevaresikkerhed. Det er desværre en dårlig forretning at passe på vores allesammens mest følsomme ressourcer.
Vi bliver nødt til at demokratisere jorden! 62% af vores land må ikke bruges som et middel til at tilbagebetale gæld til bankerne og til at skabe en virksomhed for nogle få.
Det skal kunne betale sig for jordbrugeren at forvalte vores lands mest følsomme ressourcer, samtidigt med at der dyrkes sund og levende mad til mennesker. Det skal kunne betale sig at lade sprøjtegiften stå i laden. Det skal kunne betale sig at køre uden om lærkereden med traktoren. Det skal kunne betale sig ikke at pløje jorden. Formålet med at dyrke jorden skal ikke være at generere en økonomi for de få, men at forvalte livsnødvendige ressourcer for os allesammen.
Men det kræver, at vi vender bøtten på hovedet og forstår, at ikke al landbrugsjord behøver at være privat ejendom. Jorden kan og bør ejes i fællesskab. Jeg kan kun forvalte min lille mark med høje ambitioner for klima og miljø, fordi jeg har 2500 medlemmer i Andelsgaarde, som ejer jorden. Det gør, at jeg ikke skal bekymre mig om et banklån. På grund af dem, kan jeg fokusere på min kompost, den ferske eng og mine blommetræer.
Når vi ejer jorden sammen, kan vi stille krav til, hvordan jorden bliver forvaltet. For det betyder noget, hvordan jorden bliver forvaltet. Det er i jorden, at CO2 kan lagres. Det er på landet, der er plads til at plante rigtig mange træer. Det er på landet, vi kan dyrke mad til mennesker. Det er på landet, vi kan frigive jord til natur. Der gemmer sig så mange løsninger på klima- og biodiversitetskrisen ude på landet. Men vi mister muligheden for at reagere på de her løsninger, når vi ikke er medejere af jorden.
Vi skal tage ejerskabet over jorden tilbage! Vi skal tage medejerskab over jorden gennem fonde og foreninger, som opkøber jord til regenerativt jordbrug og til natur. Vi skal kræve en statslig jordbrugsfond, som opkøber landbrugsjord. Vi skal være mange flere praktikere, som vil drage omsorg for jorden og dyrke sund og levende mad til mennesker. Og vi har brug for virksomheder og offentlige instanser, som dedikerer sig økonomisk til alle dem, som i al slags vejr sår frø for fremtidens landbrug.
Det er ikke længere nok bare at tale om løsningerne - vi skal handle på vores ideer. Det sidste den her brændende klode har brug for er flere møder om møder, som efterfølgende skal evalueres. Vi har brug for at tage arbejdshandskerne på nu. For vi ved jo godt, hvad der skal til: Vi skal være mange flere, som planter de træer, bevarer den natur, dyrker de fødevarer. Vi har ikke tid til mere passivitet - og slet ikke fra politisk side - vi skal handle med vores hænder; og det er dér, vi gør en forskel.
Det siger retorikerne:
Nanna Thomsen giver sit budskab mulighed for at være mere spiseligt for en større gruppe af mennesker ved sin brug af framing. Hun nævner økonomisk profit og kortsigtet tænkning som en modstander for den grønne omstilling. Dog formår hun bl.a. vha. “Det skal kunne betale sig…”-gentagelsen at understrege de økonomiske muligheder ved at omstille landbruget. Dertil får hun omtalt ændringen som en “demokratisering af landbruget”, hvor demokrati i Danmark er en relativ universelt værdsat værdi og derfor appellerer til et bredt publikum.
Vi vurderer derfor, at en af talens styrker er Thomsens evne til at omtale de ændringer, hun ønsker, i et ikke så polariserende sprog.
Hun lykkes med at fremstille en for nogen radikal holdning til landbrug i et sprog, der fremstår fornuftigt og ufarligt.
Et andet interessant aspekt ved talen er Thomsens evne til at opstille modsætninger. Det ser vi blandt andet ved modsætningsforholdet natur vs profit og industri. Ligeledes er modsætningen mellem individet/ejerskab og fællesskabet/ medejerskab dominerende i talen. Det forstås, at der er er en modsætning mellem det nuværende landbrug, hvor forgældede landmænd kæmper for økonomisk profit på bekostning af naturen og det potentielle regenerative landbrug, hvor fællesskabet investerer i bæredygtige dyrkningsformer.
Det interessante ved disse modsætningsforhold, er at de sprogligt bryder med den klassiske værdiformidling, der ofte ses i denne debat. Det kommer til udtryk når Thomsen fx. gentager “Det skal kunne betale sig at…” Ligeledes når hun siger “vi har brug for virksomheder og offentlige instanser, som dedikerer sig økonomisk til alle dem, som i al slags vejr sår frø for fremtidens landbrug.”
Her sprogliggør Thomsen sin appel til forandring på en måde, der skaber associationer til Venstres “det skal kunne betale sig at arbejde” og klassisk liberal økonomisk argumentation. Men indholdet er et helt andet end disses politiske ståsted - nemlig en gentænkning af privat ejendomsret og landbrugets indretning.
Det betyder at modsætningsforholdene fremstår mere praktiske end ideologiske, og sådan bygger hun bro til sine politiske modstandere ved at gøre regenerativt landbrug til noget større end fløjpolitik.
Fra biblioteket til Rådhuspladsen
Tid: 30 minutter
Antal: 4-30
Udstyr: Skærm + højtaler
Forberedelse: Gennemse to videoklip
Tjekliste til din tale
Spørg og du skal få svar
Fortæl med farver